Spørgsmål og svar
Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om Book Byen. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere hjælp.
Jeg har en bruger i det gamle bookingsystem, hvordan logger jeg ind i det nye?
Hvis du har en profil i det gamle bookingsystem, bliver den ikke overført automatisk. Du skal derfor oprette en ny profil i det nye system. Opret ny profil her.
Hvordan opretter jeg en bruger til en alm. forening?
Du kan oprette din forening her. Sådan gør du: Vælg brugertypen "Virksomhed". Under kundetype vælg "Almindelig forening i Københavns Kommune". Vælg profiltype og følg vejledningen.
Hvordan booker jeg som folkeoplysende forening?
Godkendte folkeoplysende foreninger skal booke lokaler gennem Foreningsportalen, hvor der også findes særlige retningslinjer for booking. Læs mere her.
Hvordan booker jeg en facilitet eller bane?
Når du er oprettet som bruger, kan du booke via forsiden: Søg på aktivitet, sted og/eller dato (vælg mindst to). Tilføj ønskede tider til din kurv. Gå til betaling for at gennemføre bookingen.
Hvad koster det at booke en facilitet?
Prisen afhænger af, hvem der booker, hvilken facilitet du vælger, og hvornår du booker. Du kan se prisen, når du har lagt faciliteten i indkøbskurven.
Priser for leje af baner til badminton, squash og helbaner er politisk bestemt af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation. Priser for øvrige faciliteter bestemmes af det enkelte kulturhus eller idrætsanlæg og ændres løbende i overensstemmelse med, hvad kulturhuset eller idrætsanlægget bestemmer.
Hvor kan jeg se mine bookinger og ansøgninger?
Når du logger ind, kommer du til dit dashboard. I oversigten "Kommende tider" kan du se dine bookinger i de kommende 30 dage - dog maks. 50 bookinger. Dine øvrige bookinger og ansøgninger finder du ved at vælge "Tider" og derefter "Godkendte bookinger" eller "Ansøgninger".
Hvordan kan jeg annullere min booking, og er det muligt at få pengene tilbage?
Du kan annullere din booking ved at følge disse trin: Log ind på din brugerprofil. Gå til dit dashboard, hvor du finder dine bookinger. Find den booking, du vil aflyse, og scroll helt til højre. Klik på burgermenuen (de tre prikker/streger) ud for bookingen. Vælg "Aflys" i menuen. Du kan også vælge at klikke ind på selve bookingen via dit dashboard (klik på BKN-ansøgningsnummeret). Gå til menupunktet "Datoer", find den relevante booking, og klik på burgermenuen for at vælge "Aflys".
Vær opmærksom på: Fristen for at afbestille afhænger af aktiviteten. Du kan se den specifikke frist på dit bookingbevis. Hvis du aflyser inden for fristen, får du det indbetalte beløb tilbage.
Du kan ikke annullere en booking, hvis du har booket en fast banetid i Svanemøllehallen, Nørrebrohallen, Remisen eller Grøndal Multicenter.
Hvordan ændrer jeg min booking?
Du kan ikke ændre en godkendt booking. Hvis du vil ændre noget, skal du annullere den først (se ovenfor), og derefter lave en ny booking. Fristen for at afbestille afhænger af aktiviteten og står på dit bookingbevis.
Hvordan ændrer jeg min adgangskode som kontaktperson i en forening?
Hvis du er kontaktperson i en forening og ønsker at ændre din adgangskode, skal du gøre følgende: Log ind på BookByen. Gå til "Virksomheden" i menuen. Vælg "Ansvarlige" og derefter "Personer". Find og klik på dit navn. Vælg "Skift kodeord".
Kan jeg leje faciliteter på skoler via BookByen?
Nej, det er kun folkeoplysende foreninger og aftenskoler, som er godkendt under Københavns Kommune, der kan benytte faciliteter på skoler.
Hvad er min dokumentation for bookingen?
Når din booking er gennemført, får du en bekræftelse på e-mail. Bekræftelsen fungerer som dit bookingbevis. Du bør gemme denne e-mail.
Hvordan får jeg adgang til faciliteten?
Hvis der er adgangskontrol til den facilitet, du har booket, modtager du en kode samt evt. vejledning. I enkelte tilfælde får du udleveret en nøgle, hvilket vil fremgå i din bookingbekræftelse.
Må jeg blive på faciliteten, hvis der ikke kommer nogen efter min tid?
Nej, du må ikke blive på banen eller i lokalet efter din bookede tid - heller ikke selvom der ikke kommer andre. Hvis du vil bruge faciliteten længere, skal du lave en ny booking.
Hvor finder jeg lejebetingelser og vilkår?
Du kan læse de generelle lejebetingelser og vilkår i PDF'en nedenfor. Hvis der gælder særlige betingelser for en facilitet, kan du finde dem på stedets egen hjemmeside.
Du kan læse om regler for brug af byens faciliteter samt ordensregler her: Regler for brug af byens faciliteter | Københavns Kommune.
Hvad gør jeg ved tekniske problemer under min booking?
Hvis du oplever akutte tekniske problemer i den ubemandede åbningstid, kan du kontakte Aftenværterne på tlf. 33 66 33 60 i tidsrummet kl. 15.00–24.00.
Aftenværterne kan hjælpe med generelle tekniske udfordringer på faciliteten, fx adgang, lys eller lignende. Hvis udstyr som f.eks. musikanlæg eller projektorer ikke virker, har Aftenværterne desværre ikke mulighed for at fejlrette det. De kan dog oprette en sag, så problemet bliver håndteret hurtigst muligt til fremtidig brug.
Bemærk: Aftenværterne ikke har adgang til bookingsystemet og kan ikke kan hjælpe med ændringer, aflysninger eller andre bookingrelaterede spørgsmål.
Hvor får jeg svar på andre spørgsmål?
Finder du ikke svaret her, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan skrive via kontaktformularen eller ringe til os i åbningstiden - vi hjælper dig gerne videre.
Bemærk: Har du spørgsmål vedrørende Dansekapellet, EnergiCenter Voldparken, Hafnia-Hallen, Hillerødgade Bad og Hal, Ørestad Streethal samt svømmeanlæg i Københavns Kommune, skal du kontakte det respektive hus eller anlæg direkte.